|
Vand er bare noget, man har!
Det ved ethvert barn, og vand kommer ud af hanen
helt af sig selv. Men slet så selvfølgeligt er det
jo heller ikke. Det er nemlig med vand som med de
fleste andre næringsmidler. Det kræver
arbejdsindsats og energi at fremskaffe dem, og mange
moderne mennesker ville have godt af at se, hvor
lørdagskyllingen eller koteletten eller det rene
drikkevand kommer fra.
Hvordan er så historien om vores gode drikkevand her
i Trustrup?
Lad os gå 200 år tilbage i tiden. Da lå der bare
otte gårde og et par husmandssteder i det, der nu
kaldes ”Gammel Trustrup”. Vandforsyningen bestod
mest af et gadekær og et par åbne brønde, og folk
stank af sved og stald, men sådan var der overalt på
landet.
Men for 100 år siden var opsvinget kommet til
Trustrup. De tre magneter Trustrup Station,
Gæstgivergaarden og N. Pedersens købmandsgård sugede
folk til, og snart var markerne mellem den nye
landevej fra 1859 og jernbanen fra 1876 også
bebygget. Vandforsyningen var håbløst gammeldags,
men heldigvis var købmand Pedersen en mand med
initiativ. Han stod i spidsen for byens kloakering i
1904, og i 1907 syntes han, at tiden var inde til at
få skaffet rindende vand i huse og gårde.
Den 14. april 1908 var der købt en højtliggende
grund til 600 kr. og lagt vand gennem støbte
jernrør ind i 59 ejendomme for 15.000 kr. Alt var
lavet af lokale håndværkere. Brønden var gravet af
Niels Møller, beholderen muret af murer Almskou,
rørene lagt af mekaniker H.M. Petersen og smed og
cykelreparatør Chr. Christensen. Sådan! Vindmotoren
kom dog fra Århus.
Allerede samme sommer blev der imidlertid vandmangel
på grund af vindstille, og man blev enige om at
anskaffe en brugt petroleumsmotor i Grenaa til 350
kr.
I
de følgende 10 år var både mølle og motor årsag til
mange økonomiske sorger, men stort set levede
vandværket op til sit formål, og i nødsituationer
kunne der hentes vand på mejeriet eller kalkværket.
Så i 1920 lagde Frichs elektricitet ind i Trustrup.
Halvdelen af byens huse fik strøm, og der blev sat
hele fem gadelamper op. Efter en ekstraordinær
generalforsamling kom vandværket på og fik en 2 hk
elektromotor-pumpe som back-up for vindkraften. Alt
var godt. Næsten.
For så sprang vandbeholderen læk, og der blev tørke,
og mange nye vandforbrugere stressede forsyningen.
Osv., osv.
I
dag har vi alt det fine og billige vand, som vi kan
ønske, og som smager bedst uden tilsætning af
kunstige essenser og sødestoffer.
Billede fra Trustrup Vandværk |