|
|
 Billede venligst udlånt af Grenaa Egnsarkiv. Gennem flere århundreder har der ligget otte gårde i Trustrup, altså i den del af byen som i dag kaldes Gl. Trustrup. Nu er en del af dem borte, opslugt af stationsbyen Trustrup, udstykket til statshusmandsbrug, lagt sammen med andre gårde. Blandt de otte gårde er også den på billedet her, matr. nr. 4a, Abildgaarden. Den har altid ligget her på stedet. Den ses på matrikelkortet fra 1795 i forbindelse med udskriftningen dette år - dengang som gård nr. 4. Der er nemlig det ved alle otte gårde, at de beholdt deres gamle numre i forbindelse med matriklen af 1844. Derfor er de nemme at følge. Abildgaarden var, i lighed med de øvrige syv gårde, fæstegård under Lykkesholm - også i tiden under Friherreskabet Høgholm 1681-1802. I matriklen 1664 er der ingen gårdnumre nævnt, så ud fra denne kan man ikke se, hvem der dengang sad som fæster på gården. Men hvis man vover den teori, at gårdene er opført i matriklen i nummerorden, så skulle fæsteren af Abildgaarden i 1664 have heddet Peder Jensen. Der er altså også kun en teori ! Men noget andet, som ikke er teori, er hartkornet og landgilden i 1664. De var nemlig ens for alle otte gårde. Abildgaarden stod da for hartkorn 9½ tdr. 3 skp. 1 fdk. 1 alb., og der skulle svares i landegilde følgende ydelser: 3 ørte rug, 3 ørte byg, 1 svin, 1 får, 1 lam, 5 høns, 1 gås, 2 skip avr (=havre), 1 stob smør, 6 skip avr gri (=havre til gæsteri) og 9 skilling gri (=gæsteri). I matriklen 1680 er hartkornet sat til 12 tdr. 3 skp. 2 fdk. 1 5/6 alb. Men hartkornsansættelsen for både 1664 og 1680 var utilfredsstillende, og i 1688 matriklen kom der en ny ansættelse. Da gik man over til bonitetsvurdering, hvor man vurderede hartkornet efter jordens beskaffenhed. Abildgaardens hartkorn blev da sat til 4 tdr. 1 skp. 2 fdk. 1 alb.. Matriklen 1688 blev bibeholdt, indtil man i første halvdel af 1800-tallet fik udarbejdet en ny matrikel, som dog først kom til at gælde fra 1844. I 1680 og 1688 hed fæsteren af Abildgaarden Niels Andersen. I 1751 og 1757 hed fæsteren Søren Rasmussen, og da skulle gården svare landgilde med 2 tdr. rug, 3 tdr. byg og 1 td. 2 skp. havre samt 3 rigsdl. penge. Hvordan Abildgaardens situation blev ved udskifteningen i 1795 vides ikke, før delingsplanen fra udskiftningen bliver kendt, og den er i skrivende stund ikke fundet endnu. I 1787, 1795, 1801 og 1812 hed fæsteren Michel Sørensen Snedker. Sandsynligvis var han ejer i 1812. I 1818, 1828, 1834, 1840, 1845, 1850, og 1860 er det hans søn, Hans Michelsen Kjær, som sidder i gården. Hvorfor sønnen hedder Kjær og faderen Snedker, vides ikke. (Hvorfor sønnen hedder Kjær og faderen Snedker...materiale heromkring modtaget af Eli-Grenaa ~se hvorfor her ~) Hans Kjærs søn, Julius Michael Hansen Kjær er allerede inde i billedet fra 1840. Han blev gift omkring 1841, og de unge boede hjemme på gården hos forældrene. De fik en søn 1842, Hans Michael Kjær. I 1844 fik de endnu en søn, som senere blev kendt som historiker og forfatter, Severin Michael Kjær. Severin Kjær blev lærer - dimiterede vistnok fra Lyngby Seminarium. Han blev lærer på Stevns, og herfra skrev han flere bøger, bl.a. "Fra Stavnsbaandets Dage" og "Præsten i Vejlby". Efter Julius Michael Kjær kendes ejerforholdet til Abildgaarden ikke. Muligvis har hans søn Hans Michael Kjær også haft gården. Kun vides at i årene 1948-1954 var det også en Kjær, Otto Kjær, som ejede Abildgaarden; men om han er ud af samme slægt er nok tvivlsomt. I dag (1991) drives der ikke mere landbrug på gården. Nu er der industri i den gamle gård. Grenaa Isolering ApS driver sin virksomhed herfra.  Foto fra 2004 - Lone L. Knold Otto Kjær, født 26. august 1903 i Sletten v/Fannerup. Ejer af Abildgaarden i Trustrup 1948-1954. Hans far, Hans Kjær Nielsen, født 14. april 1864. (Meddelt af Otto Kjærs datter, Grethe Rasmussen. Lyngby) (Skrevet af Willy Helbo, Juni 1991)  Foto 2007: Ejendomsfirmaet |