Trustrups mange skoler

Tekst og billeder: Willy Helbo og Aage Bonde
Redigeret: Lone L. Knold

 

Klik evt. direkte ind på følgende afsnit:

Skolegangen i Lyngby og Albøge sogne før 1814
Landsbyskolerne i Trustrup
Fra landsbyskole til centralskole

Toubroskolens først lærerstab

Se klassebilleder

Skoleudflugt til Møns Klint
 

Skolegangen i Lyngby og Albøge sogne før 1814
Før vi begynder at fortælle om Trustrups mange skoler, vil vi kort redegøre for skolevæsnet i sognene Lyngby og Albøge, som efter 1841 kom til at udgøre én landkommune.

I 1739 kom den enevældige regering i Danmark med en forordning om skolevæsenet, som skulle give undervisning af børn på landet et tiltrængt løft, men den fik ikke megen gennem slagskraft. Det blev pålagt lokale godsejere og præster at være initiativtagere på skoleområdet, men der blev ikke givet håndfaste retningslinier for arbejdet, og statsmagten havde ikke økonomi eller pressioner og lægge bag den gode vilje. Derfor kom skoleganen helt frem til 1814 til at variere meget fra egn til egn afhængig af godsejeres og præsters indstilling til sagen.

Inden for det store Lyngby sogn var Lyngby den dominerende landsby, og her havde der meget tidligt været en skole. I en indberetning til biskoppen dateret 2. november 1716 skrev daværende sognepræst Frederik Thomsen Lyngbye, at "- -  skolehuset i begyndelsen var bygget på kirkens bekostning og initiativ". Det nedbrændte, men kirkens patron, Matheus Rheinfranch, lod det genopbygge og vedligeholde. Rheinfranch købte Fævejle i 1661, og han døde samme sted i 1690. Ud fra dette kan man altså slutte, at der har været skole i Lyngby helt tilbage i 1600-tallet. Matheus Rheinfranch, der havde været sekretær i tyske kancelli, var i øvrigt svigerfar til sognepræsten Frederik Thomsen Lyngbye.

Sognepræsten fortalte også i sin indberetning, at der ikke var nogen skolebygning i annekssognet Albøge, for degnen dér havde sin degnebolig, hvori han holdt skole for ungdommen. Frederik Thomsen Lyngbye mente ikke, det var nødvendigt med flere skoler. Det, man havde, var godt nok.

I en ny indberetning af 31. marts 1735 skrev sognepræsten Hans de Hemmer, at der var en skole i Lyngby og Albøge sogne. Det skal nok forstås således, at der kun var én skole for begge sogne. Han skrev nemlig til slut i sin indberetning, at efter hans "- - ringe tanke og skønsomhed er denne her i Lyngby oprettede skole bekvem nok for begge sognes ungdom at samles i".

Frem mod år 1800 har der sandsynligvis været en ret stor befolknings tilvækst i de to sogne. I en indberetning dateret 21. juni 1811 skrev sognepræsten Hans Peter Barfod, at der nu var en skole i Albøge. Om Lyngby Sogn skrev han desude, at "- - dette folkerige sogn har for nærværende tid kun én skole, beliggende i Lyngby omtrent midt i sognet". Antallet af børn over seks år i skoledistriktet var over 80, hvilket antal kunne ventes forøget på grund af de hyppige parcelleringer i sognet. Den ventede forøgelse af elevtallet ville da blive så stor, at én skolelærer ikke ville kunne undervise dem alle tilbørligt. Flere skoler var nødvendige ifølge Barfod, der foreslog hele tre skoler i sognet, nemlig:

1. Den nuværende skole i Lyngby, hvortil skulle henlægges byerne Lyngby, Saldrup
    samt også Pis Mølle og Nygaard. Børnetallet her var i 1811 ca. 30.

2. En skole for byerne Trustrup og Obdrup. Fra sidstnævnte sted havde børnene ikke
    alene den længste, men også den dårligste vej til Lyngby. I disse to byer var der
    kun 16 børn over seks år, men H. P. Barfod havde fået den mærkværdige idé, at
    børnene fra Hallendrup i Albøge sogn også skulle gå i denne skole, som så skulle
    placeres enten på skellet mellem Trustrup og Obdrup eller ude i Obdrup By. Så
    havde børnene fra Hallendrup ikke så langt til skole, som de havde til Albøge skole.
  
 I Hallendrup var der ca. 12 børn, og det samlede børnetal for Trustrup og Obdrup
    skole ville blive på ca. 28.

3. Den tredie skole skulle være for byerne Allelev og Fladstrup, hvor antallet af børn
    over seks år i 1811 var så stort som 38. Denne skole foreslog H.P. Barfod bygget
    på skellet mellem de to byer.

Det kom langt fra til at gå med foreslået af Barfod. - Med hensyn til Allelev blev der oprettet en skole et godt stykke op i 1800-tallet, men den blev forholdsvis hurtigt nedlagt igen. Efter en lang periode blev der omkring 1927 igen oprettet skole i denne landsby.

I Lyngby ved vi ikke, om den gamle skole fra Rheinfranchs tid endnu eksisterede, da der i 1835 blev bygget en ny. Herefter skete der ikke mere i Lyngby før efter nedlæggelsen af det gamle lærerseminarium i 1874. Under undervisningsministeriet solgte i 1877 seminariebygningen til Lyngby-Albøge Kommune, der kort efter indrettede to klasseværelser i stueetagen og to lærerboliger på første sal.

I Albøge var der skoleundervisning i 1716, men ikke ogen skolebygning. Degnen holdt skole i sin degnebolig og oppebar for denne undervisning et honorar i forma af naturalier fra sognets beboere. I 1817 byggede man en skole i Albøge, men den fik ikke lang tid at virke i. Den 17. februar 1822 brændte hele den østlige ende af Albøge By og dermed også skolen Der blev bygget en helt ny oppe på bakken over for kirken. Den stod i 60 år. I 1882 byggede man igen en skole - og hvilken skolebygning ! Man kan vist godt sige, at det var en arkitekturens revolution, da man i en landsby som Albøge byggede et "slot" på to etager til sognets skoleungdom. Tænk at man rejste en sådan landsbyskole i 1882.

Der skete ikke noget angående skolevæsenet i Trustrup før 1822. Indtil da gik børnene stadig i skole i Lyngby sammen med børnene fra de øvrige landsbyer i sognet: Obdrup, lyngby, Fladstrup, Saldrup og Allelev.
 
Landsbyskolerne i Trustrup

I 1814 fik Danmark igen en ny skole forordning, og den fik gennemgribende betydning. den kom til at danne grundlaget for den moderne folkeskole med en undervisningspligt for alle børn, og den bestemte, at børn skulle undervises af uddannede lærere. Skolevæsenet i de enkelte sogne blev nu også gennem organiseret med oprettelse af skolekommissioner, der skulle opkræves skatter til skolernes drift og have tilsyn med undervisningen. På landet førte det til oprettelse af mange nye skoler op gennem 1800-tallet, og i store sogne som Lyngby blev der flere skoler inden for sognets grænser.

I 1822 blev der så oprettet en skole i Trustrup, men den kom ikke til at ligge i Trustrup by - og ej heller ude i Obdrup by, som foreslået af pastor Barfod i 1811. Derimod blev den indrettet i den tidligere birkedommergård, Petersborg, syd for byen. Dette var af hensyn til børnene fra Obdrup, som dengang ikke var det Obdrup, som vi kender i dag. Det var en lille landsby bestående af en samling af gårde og huse nord for den nuværende Obdrupgård. Børnene herfra havde kortere vej til Petersborg end til Trustrup, idet der dengang gik en vej tværs over markerne fra Petersborg og Trustrup Skovhus, og den stødte til Lyngby - Obdrup vejen.

Luftfoto af gården Petersborg, tidligere birkedommergård under Baroniet Høgholm. I gårdens østre længe - til højre på billedet - blev den første skole i Trustrup oprettet i 1822. Bygningerne på dette billede eksisterede ikke i 1822. Gården nedbrændte i 1895 og blev genopført med mere tidssvarende bygninger.
Fotografiet er udlånt af Niels Laursen, Trustrup.


Ifølge skøde af 4. december 1822 solgte ejeren af Petersborg, Ane Marie Smollerup, enke efter den tidligere ejer af gården, landinspektør Jens Groulef, den østre længe og et lille jordstykke til Lyngby og Albøge sognes skolevæsen for 400 rigsbankdaler. Der blev indrettet skolestue og lejlighed til en lærer, og jordstykket skulle bruges til have for læreren. Her gik børnene fra Trustrup og Obdrup i skole frem til 1835.

I 1835 blev der bygget en ny skole i Lyngby, som blev betegnet som en dobbeltskole. da den blev taget i brug, var det meningen, at børnene fra Trustrup og Obdrup skulle gå i denne skole om sommeren, og om vinteren skulle de gå til Petersborg skole. Men sådan kom det ikke til at gå. Forældrene i Trustrup og Obdrup fandt at børnene fik en bedre og mere fuldstændig undervisning i Lyngby Skole, og derfor sendte de deres børn til Lyngby hele året. Petersborg skole stod faktisk tom efter 1835.

Det var sandsynligvis den ansatte lærer på skolen, der var årsagen til, at børnene også gik til Lyngby skole om vinteren. Han har tilsyneladende ikke passet sit embede ordentligt. I skoleprotokollen for Lyngby-Albøge Kommune kan man for eksempel se, at sogneforstanderskabet ved et møde den 10. januar 1844 havde gennemgået listerne over elevernes forsømmelser i kommunens fire skoler, men fra Petersborg skole forelå ingen forsømmelsesliste. Dette var noget uforståeligt, da skolen omtrent var uden elever det meste af tiden.

Ved dette møde blev det bestemt, at præsten i sin egenskab af formand for sogneforstanderskabet skulle skrive til læreren i Petersborg Skole og give ham en alvorlig irettesættelse for hans forsømmelighed samt tilkendegive over for ham, at dersom han ikke passede sit embede bedre i fremtiden, ville han blive idømt bøder - mulkteret, som det hed i datidens sprog.

I 1854 var ejeren af Petersborg, Iver Petersen, blevet ked at at måtte undvære den østre længe af gården til skole, og især da den ikke blev brugt fuldt ud. Han tilbød kommunen et bytte mellem Petersborg Skole og et hus, han ejede, på Trustrup mark i nærheden af byen. I flere år havde man ment, at dette hus måtte være det nuværende Petersborgvej 5, idet den tidligere ejer af denne ejendom, nu afdøde Kristian Madsen, altid har sagt, at hans hus var en tidligere skole. Det kunne for så vidt godt være rigtig, idet den grund, huset ligger på, engang hørte under Petersborg, men angivelsen "Trustrup Mark" passer ikke rigtigt på huset.

I vore undersøgelser fandt vi frem til, at Petersborgvej 5 ikke kunne være den tidligere skolebygning. Det hus, Ivar Petersen ville mageskifte med kommunen, viste sig derimod at være matr. nr. 1c i Trustrup, og det vil sige det nuværende Petersborgvej 30, hvor der nu ligger en gård. Ejendommen havde længere tilbage i tiden hørt til Tjørnegården sammen med det noget større areal matr. nr. 1b. Der lå ved mageskiftet et ældre hus lidt tilbagetrukket med gavle ud til gaden.

I 1854 købte Lyngby-Albøge Kommune denne ejendom, nu Petersborgvej 30, og i den stråtækte længe med gavlen ud mod gaden blev der indrettet skole fra 1855. Her skulle børnene fra Trustrup og Obdrup gå i skole. De øvrige bygninger på billedet er opført senere. Stuehuset blev bygget i 1914 af Henrik Svendsen.
Fotografiet er udlånt af Martin Svendsen, Balle.


Mageskiftet mellem Ivar Petersen og Lyngby-Albøge Kommune fandt sted i november måned i 1854, og i løbet af 1855 blev den nye skole og beboelsen til en lærer indrettet i det gamle hus. Med huset fulgte en jordlod af lige så god bonitet som det stykke jord, der hørte til skolen på Petersborg.

Skolen på Petersborgvej viste sig snart at være for trang og utidssvarende. Man begyndte derfor at spekulere i at få bygget en ny og lidt større skole. I 1868 søgte Lyngby-Albøge Kommune Randers amtsråd om tilladelse til at optage et lånd på 3.000 rigsdaler af stiftsøvrigheden over Aarhus Stift. Lånet skulle bruges til at opføre en skole i Trustrup og til køb af en skolelod. Amtet gav sin tilladelse, og skolen blev bygget samme år og er det nuværende Århusvej 203. I 1870 solgte kommunen den gamle skole på Petersborgvej for 350 rigsdaler.
 

I 1868 blev der bygget en ny skole i Trustrup med skolestue i den ene ende og lærerbolig i den anden. Her var der skole i 94 år. indtil 1962, da Toubroskolen blev taget i brug. Det er blevet fortalt, at bygningen har haft kamtakkede gavle. På billedet ses også et stykke af forskolebygningen fra 1915.
Fotografiet er taget omkring 1960 og udlånt af Anna Nielsen, Virum.


Den 1. november 1903 blev der oprettet en forskole for de mindste elever, som foreløbig måtte nøjes med et lejet lokale, indtil man fik bygget en skole. Vi ved ikke, hvor det lejede lokale var, men det kan tænkes, at det har været i det før omtalte hus på Petersborgvej 5. Måske har Kristian Madsen alligevel haft ret i, at hans hus var en tidligere skole. Men som sagt ved vi det ikke, og det er heller ikke sikkert at vi kan finde ud af det.

Den nye forskole blev bygget i 1904. Da skolen var færdig til at blive taget i brug, skulle der være en indvielsesfest, og man bad provst J. Brix, Skødstrup, foretage indvielsen. Han gav sit tilsagn i et brev således: "Vil Gud, agte jeg at indvi Trustrup ny Forskolebygning Mandag den 17. ds. Kl. 11 Formiddag. Dette bedes meddelt Skolekommissionens Formand til videre Bekendtgørelse for Kommissionen. Forældrene og Børnene, der forventes at være tilstede ved Festligheden - ligesom ogsaa Sogneraadets Medlemmer - er selvfølgelig ogsaa velkommen. Der haves intet at erindre imod, at begge Skolerne i Trustrup have fri Indvielsesdagen".

Efter indvielsen skrev provsten følgende i skolens tilsynsprotokol: "1904, 17. October indviede jeg i Overværelse af den stedlige Skolebestyrelse og en ret talrig Forsamling Trustrup Forskolebygning (opført samme år) i den treenige Guds Navn. Herren holde sin beskjærmende Haand over Bygningen og Gjerningen inden dens Vægge, hans Navn til Ære og Ungdommen til Velsignelse".

I 1914 var børnetallet i Trustrup skoledistrikt steget til 150, hvoraf 125 over syv år søgte skolen i Trustrup. Sognerådet vedtog derfor at bygge til forskolebygningen, så der kunne blive plads til et klasseværelse og en lejlighed til en andenlærer. Men først skulle der indhentes de fornødne tilladelser fra Randers amt, og det tog sin tid. Den første ansøgning blev indsendt i august 1914, men amtet havde en del indvendinger og spørgsmål. Sognerådet havde lavet fejl i ansøgningen. Man skulle give en forklaring på børneantallet, og om det var meningen, man agtede at oprette et nyt andenlærerembede. Endelig skulle man indsende tegniner, byggeplaner med beskrivelser og overslag. Amtet forventede, at sagen blev fremsendt på ny, så amtets skoledirektion kunne forelægge den for Undervisningsministeriet. Sognerådet vedtog imidlertid, at man under de nu givne alvorlige forhold ville stille sagen i bero indtil videre. Hermed hentydedes til Første Verdenskrigs udbrud.

Der var nu også et spørgsmål omfinansieringen af det påtænkte byggeri. Selv om mand havde stillet sagen i bero, kunne man godt gå videre med fremskaffelse af midler til byggeriet, så de var til stede, når det senere blev aktuelt med en tilbygning til forskolen. Skolekommissionen arbejdede også med sagen, og i februar 1915 havde denne et forhandlingsmøde med forældreudvalget i Trustrup om skoleforholdene. Fra mødet henstillede man til sognerådet, at dette - så snart forholdene tillod det - burde træffe foranstaltninger til skolesagens ordning, så undervisningen i kommuneskolen kunne blive fuld forsvarlig over for børnene og tilfredsstillende for lærerne.

Nu tog sognerådet sagen op igen, vel nok fordi forældrene havde presset på gennem skolekommissionen. I hvert fald sendte man i marts 1915 igen en ansøgning til amtets skoledirektion om tilladelse til at bygge til forskolen og til at oprette et andenlærerembede med angivelse af begyndelsesløn, bolig og have til læreren. Man søgte nu også om tilladelse til at bygge en gymnastiksal.

Men skoledirektionen havde atter en del spekulation over denne sag fra Lyngby-Albøge Kommune. Direktionen frygtede, at der skulle rejse sig vanskeligheder ved at opnå det fornødne samtykke fra amt og skoleråd til en så betydelig udgift, som det projekterede foretagende ville medføre. Dette var især begrundet i, at den ansøgte udvidelse af Trustrup skolevæsens rammer ikke var påkrævet af lovens bud, idet børneantallet ikke havde nået maksimum i to på hinanden følgende år. Man henstillede til sognerådet, at sagen på ny blev forhandlet.

Hvis nu sognerådet trods de vanskelige tider alligevel besluttede at udvide, så var der en del i den indsendte ansøgning, som skulle ændres. Det skulle indsendes en særskilt ny og motiveret ansøgning om tilladelse til at oprette andenlærerembedet. Undervisningsministeriets tilladelse til at oprette dette embede skulle foreligge, før der kunne gives tilladelse til byggeriet af skolen. Der var flere andre ting, som skulle ændres, og nyt materiale indsendes til direktionen.

Sognerådet indsendte en ansøgning til Undervisningsministeriet om tilladelse til at oprette det påtænkte andenlærerembede. Tilladelsen fra ministeriet kom i juni 1915, og få dage efter kom tilladelsen fra amtet til byggeriets igangsættelse. Det blev påbegyndt den 1. august 1915, og skolen blev taget i brug 15. januar 1916.

Efterhånden som Trustrup voksede, kom der også flere elever i skolen. I 1904 blev der bygget en forskole og oprettet et embede til en forskolelærerinde. I 1915 blev det nødvendigt at udvide igen, og der blev bygget til forskolen og oprettet et andenlærerembede. På billedet udgør forskolen fra 1904 den højre halvdel af bygningen og udvidelsen fra 1915 den venstre halvdel.

Stigningen i børnetallet skyldtes naturligvis først og fremmest den store befolkningstilvækst i Trustrup efter jernbanens anlæggelse og færdiggørelse i 1876. Herved blev landsbyen Trustrup snart til stationsbyen Trustrup. Men også andre ting gjorde, at befolkningstallet voksede. Der kom virksomheder til byen, for eksempel Trustrup Kalk- og Tegl, og forretningslivet trivedes. Der var flere købmænd, blandt dem Trustrup Købmandsgård, en brugsforening, en gæstgivergård samt mange andre forretninger og håndværkere. Befolkningstilvæksten gjorde også, at Trustrup overhalede Lyngby som hovedby i sognet.

Luftfoto af hele skolekomplekset i Trustrup by - et godt overblik over, hvorledes det var engang, men vi har ingen nøjagtig datering af billedet. Den hvide bygning i nederste højre hjørne er gymnastiksalen, som blev bygget i 1915 samtidig med udvidelsen af den store forskolebygning omtrent midt i billedet. Også den lange skolebygning fra 1868 er med på fotografiet, som er udlånt at Anna Nielsen, Virum

Børnetallet steg selvsagt også, men det varierede en del i såvel skolen som i skoledistriktet, og det illustreres således:
 

I skolen:

Skoledistriktet:

1900 75   106  
1906 126   142  
1908 97   116  
1914 127   150  
1918 91   117  

Nået hertil er der forløbet næsten 100 år i Trustrup skoles historie, og i den periode blev der oprettet, ombygget og bygget i alt fem skoler i Trustrup. Spørgsmålet er så, om der også skabtes den tilstrækkelige fornyelse i forhold til befolkningstilvæksten og Trustrups udvikling til en stationsby. Man kan godt have sine tvivl.

I denne forbindelse er det tankevækkende at sammenligne med det "slot", man byggede i Albøge i 1882 - en virkelig stor og tidssvarende skole. Hvorfor havde man ikke tænkt på at gøre noget lignende i Trustrup, da man kunne se, at byen voksede hurtigt efter jernbanens gennemførelse i 1876. I stedet fortsatte man som hidtil og lavede top lappeløsninger i 1904 og 1915. Det havde været bedre for eleverne, for lærerne og for byen, hvis man havde lavet noget lignende som i Albøge. Landsbyen Albøge fik den store "stationsbyskole", mens stationsbyen Trustrup hutlede sig igennem med landsbyagtige skoleløsninger - og det tilmed inden for den samme kommune. I 1929 skiltes Lyngby og Albøge i to selvstændige kommuner.

Retfærdigvis må det tilføjes, at Trustrup på et enkelt skoleområde blev førende. En realskole oprettedes i Lyngby omkring 1877, og så vidt vi har kunnet konstatere virkede den frem til 1897. Året efter byggedes en ny stor realskolebygning i Trustrup, og den var i funktion de næste omkring 80 år. Trustrup Realskole samlede i disse mange år elever fra et stort område.
 

Fra landsbyskole til centralskole
I 1937 kom der en ny skolelov, som først og fremmest indebar ændringer for købstadsskolerne. Der indførtes en såkaldt fri mellemskole som en parallel til eksamensmellemskolen. Loven berørte ikke noget væsentligt ved selve undervisningen i landsbyskolerne, skønt 60 procent af alle børn i den skolepligtige alder stadig boede på landet. Den landsbyordnede skole var mange steder ikke udbygget med en klasse pr. årgang, som tilfældet var i købstadsordnede skole. Samtidig var det almindeligt i landsbyskolerne kun at gå i skole hver anden dag, og man havde et lavere timetal pr. uge. En række fag fandtes heller ikke på landet som for eksempel sløjd, fysik, matematik og fremmedsprog.

1937-loven stillede imidlertid en række krav til landsbyskolernes faciliteter, som de eksisterende skoler normalt ikke kunne opfylde, og den satte derfor gang i udbygningsplaner og idéer til nye skoler, og i virkeligheden satte loven en udvikling i gang som på lidt længere sigt førte til de traditionelle landsbyskolers endeligt. Det var som så mange steder tilfældet i Lyngby Kommune.

I 1941 blev der fra Randers Amt gennem amtsskolekonsulenten fremsendt forslag til kommunens fremtidige skolevæsen efter den nye skolelovs krav. Hvis det skulle gennemføres, ville det kræve ret store ændringer, og blive en kostbar affære. For Trustrup Skoles vedkommende ville forslagets gennemførelse af klassernes antal til syv. Skolen havde i flere år haft seks klasser, hvor sjette klasse ikke var årgangsdelt, og sådan forsatte det fremover, da projektet senere viste sig alligevel ikke at blive til noget.

Forslaget ville også indebære en forøgelse af lærerkræfterne fra de hidtidige tre til fire lærere. Man mente, det var mest praktisk med to mandlige lærere, en lærerinde og en forskolelærerinde. Man mente endvidere, at det måtte være mest praktisk med to eksaminerede lærerinder af hensyn til den krævende undervisning i håndgerning, husgerning og pigegymnastik.

De eksisterende klasseværelser og lærerboliger skulle bevares og anvendes fremdeles, men der skulle opføres en bygning til et nyt klasseværelse og bolig til den fjerde kærer samt lokaler til sløjd, skolekøkken og eventuelt et bibliotek med læsestue. Den eksisterende gymnastiksal skulle bevares, men tilføjes en nybygning med omklædningsrum og badefaciliteter. Nye toiletter til børnene og lærerboligerne skulle skaffes. En vinkelbygning til den eksisterende gymnastiksal skulle fjernes, og rum, som derved kom til at mangle, skulle tilvejebringes på anden måde. Der skulle indrettes læ- og cykelskur.

Der blev rettet henvendelse til arkitekt Mads Mortensen i Vivild angående planer til ombygning. Arkitekten udarbejdede tegninger og planer til projektet, og nu begyndte en ret omfattende korrespondance frem og tilbage mellem kommunen og amtet. Fra amtets side var der gang på gang noget i tegningerne, som man ikke ville godkende, og andet som skulle ændres, før en endelig godkendelse. Alle nybygninger skulle opføres på hjørnet af Abildgaardsvej og Petersborgvej syd for de to eksisterende skolebygninger.

Sportspladsforholdene skulle også være i overensstemmelse med skoleloven af 1937, og det kunne sikkert have været et problem at finde en egnet plads. I lokaliteterne omkring skolen var der i hvert fald ikke arealer til en sportsplads. Det blev bestemt, at man skulle købe en grund af Trustrupgården i den anden ende af byen, hvor det nuværende Østerbro ligger. Men der blev slet ikke brug for anlæg af hverken skole eller sportsplads.

Det her omtalte skete i 1941-1942, og derefter løb det hele ud i sandet, projektet blev aldrig til noget. Der rasede en verdenskrig, hvor Danmark blev besat af Tyskland. Der var mangel på mange ting, især var cementmanglen mærkbar. Netop dette byggemateriale lagde tyskerne beslag på til anlæggelse af flyvepladser og til de store bunkere i Vestjylland, som var en del af deres såkaldte vestvold. Tyskerne lagde for øvrigt også beslag på skolen i Trustrup i en periode af besættelsens sidste år. Undervisningen fandt da sted i Trustrupgårdens storstue.

I 1952 udsendte Undervisningsministeriet et cirkulære, der gik ud på, at samtlige landsbyskoler nu skulle udbygges efter skoleloven af 1937. I cirkulæret var bestemt, at man inden den 1. april 1953 skulle indsende tegninger og planer vedrørende udbygningen. For Lyngby Kommune betød det, at man skulle begynde forfra på det, man havde påbegyndt i 1941-1942. I samarbejde med amtets skolekonsulent, Stegger Nielsen, Randers, bestemte Lyngby sogneråd at opføre en enkeltsporet skole mellem Lyngby og Trustrup.

Inden disse planer blev realiseret, nedsatte Randers Amts skolemyndigheder i 1955 et udvalg, der skulle udarbejde en plan over centraliseringen af skolevæsnet i amtet. I 1957 kom resultatet af dette udvalgs arbejde i form af en planlægning over samtlige kommuners skolevæsen i amtet. Dette nedbrød totalt de planer, Lyngby sogneråd havde vedtaget, idet amtsplanen forudsatte, at der under alle omstændigheder skulle oprettes en dobbeltsporet fællesskole.

Af amtsplanen fremgik det også, at udvalget anbefalede at danne et skoleforbund mellem Lyngby og Albøge kommuner. De gik også i forhandling om at løse problemet, og resultatet blev, at begge kommuner endelig underskrev en overenskomst om skoleforbund, som blev vedtaget på et ekstraordinært møde den 30. juni 1958.

Men så fik vi igen en ny skolelov - i 1958, og den ophævede endelig skellet mellem den købstadsordnede og landsbyordnede skole. Det blev et stort skridt på vejen mod ligestilling af børn og unge på land og i byen. Men den nye lov manede også en tendens frem hos de rådgivende skolemyndigheder til at fremhæve den dobbeltsporede skole på den enkeltsporede skoles bekostning. Det blev hele tiden fremhævet, at den store skole rent undervisningsmæssigt ville være at fortrækk. De to sogneråd i Lyngby og Albøge kommuner kunne også godtage en sådan skole, da den efter fagfolks skøn ikke blot ville blive den billigste, men også den bedste.

man hade fra de to kommuners side håbet, at det også skulle lykkes at få en 3-årig eksamensoverbygning, således at elever, der ønskede en realeksamen, kunne gennemføre hele skoleforløbet på den samme skole. Men her kom Trustrup private Realskole med et udspil, som kuldkastede disse planer. Skolen følte sin eksistens truet og tilbød at sælge skolen til de kommuner, den i forvejen i en meget lang årrække havde virket som eksamensskole for. Foruden Lyngby og Albøge kommuner ver det Vejlby-Homaa, Aalsø-Hoed, hyllested- Rosmus og Tirstrup-Fuglslev. Realskolens trafikalt set gode beliggenhed gjorde, at Lyngby og Albøge kommuner tilsluttede sig planen.

Så begyndte der at ske noget. I januar 1959 entrerede man med arkitektfirmaet Buhl og Klithøj i Randers, og på et ekstraordinært møde den 1. juli 1959 fremlagde firmaet over for Lyngby og Albøge sogneråd, amtskonsulenten og en repræsentant fra Randers Amts skoledirektion et skitseprojekt for en ny fællesskole. Det besluttedes herefter at forkaste alle tidligere vedtagne planer om skolebyggeri og i stedet opføre en dobbeltsporet fællesskole i et skoleforbund mellem de to kommuner.

Skolen skulle bygges på en grund øst for Lyngbyvejen mellem Lyngby og Trustrup, der var skænket af forhenværende sognerådsformand Jens Toubro. Den 1. september 1960 fik man igangsætningstilladelse fra Undervisningsministeriet, og efter at arbejdet på opførelse af skolen var udliciteret, kunne det første spadestik tages i efteråret 1960. I foråret 1962 stod Toubroskolen klar til at blive taget i brug.


Luftfoto af Toubroskolen, der blev indviet og taget i brug i 1962. De ældste klasser fra Trustrup Skole blev straks overflyttet hertil, mens de to yngste klasser blev i Trustrup indtil 1. august 1967, hvorefter også de blev flyttet til Toubroskolen. Siden billedet blev taget - formegentlig engang i 1960'erne - er der bygget meget til skolen, blandt andet er Toubrohallen blevet opført.
Fotografiet er udlånt af Henry Simonsen, Trustrup


Det er klart, at opførelsen af Toubroskolen fik betydning for Trustrup Skole. Da den nye skole blev taget i brug, blev de fire ældste klasser fra Trustrup Skole straks overført til den nye skole. De to yngste klasser forblev i Trustrup i endnu fem år, hvor de blev undervist at forskolelærerinde frøken Kristine Kjeldsen. Skolen blev nedlagt den 1. august 1967. De gamle skole bygninger i Trustrup blev solgt - hovedskolen til en af Toubroskolens lærere, forskolen til mekanikerværksted.
 
Toubroskolens første lærerstab


(December 1963)

 
 

1.

  Niels Bille
  2.   Ejnar Østergaard
  3.   Richard Jensen
  4.   Henry Simonsen
  5.   Astrid Jensen
  6.   Harry G. Jensen
  7.   Vagn Jacobsen
  8.   Conny Friis
  9.   Alice Nielsen
  10.   Vagn Sigsgaard
  11.   Jørgen Madsen
  12.   Jørgen Pedersen
  13.   Else Højgaard ?
  14.   Christine Kjeldsen
  15.   Agnethe Hansen
  16.   Ukendt - hendes fornavn var vist Mary
  17.   Anna Margrethe Friis
  18.   Karin Bjarnason
  19.   Kirsten Jeppesen