Trustrups mange skoler

Tekst og billeder: Willy Helbo og Aage Bonde
Redigeret: Lone L. Knold
 

Landsbyskolerne i Trustrup

I 1814 fik Danmark igen en ny skole forordning, og den fik gennemgribende betydning. den kom til at danne grundlaget for den moderne folkeskole med en undervisningspligt for alle børn, og den bestemte, at børn skulle undervises af uddannede lærere. Skolevæsenet i de enkelte sogne blev nu også gennem organiseret med oprettelse af skolekommissioner, der skulle opkræves skatter til skolernes drift og have tilsyn med undervisningen. På landet førte det til oprettelse af mange nye skoler op gennem 1800-tallet, og i store sogne som Lyngby blev der flere skoler inden for sognets grænser.

I 1822 blev der så oprettet en skole i Trustrup, men den kom ikke til at ligge i Trustrup by - og ej heller ude i Obdrup by, som foreslået af pastor Barfod i 1811. Derimod blev den indrettet i den tidligere birkedommergård, Petersborg, syd for byen. Dette var af hensyn til børnene fra Obdrup, som dengang ikke var det Obdrup, som vi kender i dag. Det var en lille landsby bestående af en samling af gårde og huse nord for den nuværende Obdrupgård. Børnene herfra havde kortere vej til Petersborg end til Trustrup, idet der dengang gik en vej tværs over markerne fra Petersborg og Trustrup Skovhus, og den stødte til Lyngby - Obdrup vejen.

Luftfoto af gården Petersborg, tidligere birkedommergård under Baroniet Høgholm. I gårdens østre længe - til højre på billedet - blev den første skole i Trustrup oprettet i 1822. Bygningerne på dette billede eksisterede ikke i 1822. Gården nedbrændte i 1895 og blev genopført med mere tidssvarende bygninger.
Fotografiet er udlånt af Niels Laursen, Trustrup.

Ifølge skøde af 4. december 1822 solgte ejeren af Petersborg, Ane Marie Smollerup, enke efter den tidligere ejer af gården, landinspektør Jens Groulef, den østre længe og et lille jordstykke til Lyngby og Albøge sognes skolevæsen for 400 rigsbankdaler. Der blev indrettet skolestue og lejlighed til en lærer, og jordstykket skulle bruges til have for læreren. Her gik børnene fra Trustrup og Obdrup i skole frem til 1835.

I 1835 blev der bygget en ny skole i Lyngby, som blev betegnet som en dobbeltskole. da den blev taget i brug, var det meningen, at børnene fra Trustrup og Obdrup skulle gå i denne skole om sommeren, og om vinteren skulle de gå til Petersborg skole. Men sådan kom det ikke til at gå. Forældrene i Trustrup og Obdrup fandt at børnene fik en bedre og mere fuldstændig undervisning i Lyngby Skole, og derfor sendte de deres børn til Lyngby hele året. Petersborg skole stod faktisk tom efter 1835.

Det var sandsynligvis den ansatte lærer på skolen, der var årsagen til, at børnene også gik til Lyngby skole om vinteren. Han har tilsyneladende ikke passet sit embede ordentligt. I skoleprotokollen for Lyngby-Albøge Kommune kan man for eksempel se, at sogneforstanderskabet ved et møde den 10. januar 1844 havde gennemgået listerne over elevernes forsømmelser i kommunens fire skoler, men fra Petersborg skole forelå ingen forsømmelsesliste. Dette var noget uforståeligt, da skolen omtrent var uden elever det meste af tiden.

Ved dette møde blev det bestemt, at præsten i sin egenskab af formand for sogneforstanderskabet skulle skrive til læreren i Petersborg Skole og give ham en alvorlig irettesættelse for hans forsømmelighed samt tilkendegive over for ham, at dersom han ikke passede sit embede bedre i fremtiden, ville han blive idømt bøder - mulkteret, som det hed i datidens sprog.

I 1854 var ejeren af Petersborg, Iver Petersen, blevet ked at at måtte undvære den østre længe af gården til skole, og især da den ikke blev brugt fuldt ud. Han tilbød kommunen et bytte mellem Petersborg Skole og et hus, han ejede, på Trustrup mark i nærheden af byen. I flere år havde man ment, at dette hus måtte være det nuværende Petersborgvej 5, idet den tidligere ejer af denne ejendom, nu afdøde Kristian Madsen, altid har sagt, at hans hus var en tidligere skole. Det kunne for så vidt godt være rigtig, idet den grund, huset ligger på, engang hørte under Petersborg, men angivelsen "Trustrup Mark" passer ikke rigtigt på huset.

I vore undersøgelser fandt vi frem til, at Petersborgvej 5 ikke kunne være den tidligere skolebygning. Det hus, Ivar Petersen ville mageskifte med kommunen, viste sig derimod at være matr. nr. 1c i Trustrup, og det vil sige det nuværende Petersborgvej 30, hvor der nu ligger en gård. Ejendommen havde længere tilbage i tiden hørt til Tjørnegården sammen med det noget større areal matr. nr. 1b. Der lå ved mageskiftet et ældre hus lidt tilbagetrukket med gavle ud til gaden.

I 1854 købte Lyngby-Albøge Kommune denne ejendom, nu Petersborgvej 30, og i den stråtækte længe med gavlen ud mod gaden blev der indrettet skole fra 1855. Her skulle børnene fra Trustrup og Obdrup gå i skole. De øvrige bygninger på billedet er opført senere. Stuehuset blev bygget i 1914 af Henrik Svendsen.
Fotografiet er udlånt af Martin Svendsen, Balle.

Mageskiftet mellem Ivar Petersen og Lyngby-Albøge Kommune fandt sted i november måned i 1854, og i løbet af 1855 blev den nye skole og beboelsen til en lærer indrettet i det gamle hus. Med huset fulgte en jordlod af lige så god bonitet som det stykke jord, der hørte til skolen på Petersborg.

Skolen på Petersborgvej viste sig snart at være for trang og utidssvarende. Man begyndte derfor at spekulere i at få bygget en ny og lidt større skole. I 1868 søgte Lyngby-Albøge Kommune Randers amtsråd om tilladelse til at optage et lånd på 3.000 rigsdaler af stiftsøvrigheden over Aarhus Stift. Lånet skulle bruges til at opføre en skole i Trustrup og til køb af en skolelod. Amtet gav sin tilladelse, og skolen blev bygget samme år og er det nuværende Århusvej 203. I 1870 solgte kommunen den gamle skole på Petersborgvej for 350 rigsdaler.
 

I 1868 blev der bygget en ny skole i Trustrup med skolestue i den ene ende og lærerbolig i den anden. Her var der skole i 94 år. indtil 1962, da Toubroskolen blev taget i brug. Det er blevet fortalt, at bygningen har haft kamtakkede gavle. På billedet ses også et stykke af forskolebygningen fra 1915.
Fotografiet er taget omkring 1960 og udlånt af Anna Nielsen, Virum.

Den 1. november 1903 blev der oprettet en forskole for de mindste elever, som foreløbig måtte nøjes med et lejet lokale, indtil man fik bygget en skole. Vi ved ikke, hvor det lejede lokale var, men det kan tænkes, at det har været i det før omtalte hus på Petersborgvej 5. Måske har Kristian Madsen alligevel haft ret i, at hans hus var en tidligere skole. Men som sagt ved vi det ikke, og det er heller ikke sikkert at vi kan finde ud af det.

Den nye forskole blev bygget i 1904. Da skolen var færdig til at blive taget i brug, skulle der være en indvielsesfest, og man bad provst J. Brix, Skødstrup, foretage indvielsen. Han gav sit tilsagn i et brev således: "Vil Gud, agte jeg at indvi Trustrup ny Forskolebygning Mandag den 17. ds. Kl. 11 Formiddag. Dette bedes meddelt Skolekommissionens Formand til videre Bekendtgørelse for Kommissionen. Forældrene og Børnene, der forventes at være tilstede ved Festligheden - ligesom ogsaa Sogneraadets Medlemmer - er selvfølgelig ogsaa velkommen. Der haves intet at erindre imod, at begge Skolerne i Trustrup have fri Indvielsesdagen".

Efter indvielsen skrev provsten følgende i skolens tilsynsprotokol: "1904, 17. October indviede jeg i Overværelse af den stedlige Skolebestyrelse og en ret talrig Forsamling Trustrup Forskolebygning (opført samme år) i den treenige Guds Navn. Herren holde sin beskjærmende Haand over Bygningen og Gjerningen inden dens Vægge, hans Navn til Ære og Ungdommen til Velsignelse".

I 1914 var børnetallet i Trustrup skoledistrikt steget til 150, hvoraf 125 over syv år søgte skolen i Trustrup. Sognerådet vedtog derfor at bygge til forskolebygningen, så der kunne blive plads til et klasseværelse og en lejlighed til en andenlærer. Men først skulle der indhentes de fornødne tilladelser fra Randers amt, og det tog sin tid. Den første ansøgning blev indsendt i august 1914, men amtet havde en del indvendinger og spørgsmål. Sognerådet havde lavet fejl i ansøgningen. Man skulle give en forklaring på børneantallet, og om det var meningen, man agtede at oprette et nyt andenlærerembede. Endelig skulle man indsende tegniner, byggeplaner med beskrivelser og overslag. Amtet forventede, at sagen blev fremsendt på ny, så amtets skoledirektion kunne forelægge den for Undervisningsministeriet. Sognerådet vedtog imidlertid, at man under de nu givne alvorlige forhold ville stille sagen i bero indtil videre. Hermed hentydedes til Første Verdenskrigs udbrud.

Der var nu også et spørgsmål omfinansieringen af det påtænkte byggeri. Selv om mand havde stillet sagen i bero, kunne man godt gå videre med fremskaffelse af midler til byggeriet, så de var til stede, når det senere blev aktuelt med en tilbygning til forskolen. Skolekommissionen arbejdede også med sagen, og i februar 1915 havde denne et forhandlingsmøde med forældreudvalget i Trustrup om skoleforholdene. Fra mødet henstillede man til sognerådet, at dette - så snart forholdene tillod det - burde træffe foranstaltninger til skolesagens ordning, så undervisningen i kommuneskolen kunne blive fuld forsvarlig over for børnene og tilfredsstillende for lærerne.

Nu tog sognerådet sagen op igen, vel nok fordi forældrene havde presset på gennem skolekommissionen. I hvert fald sendte man i marts 1915 igen en ansøgning til amtets skoledirektion om tilladelse til at bygge til forskolen og til at oprette et andenlærerembede med angivelse af begyndelsesløn, bolig og have til læreren. Man søgte nu også om tilladelse til at bygge en gymnastiksal.

Men skoledirektionen havde atter en del spekulation over denne sag fra Lyngby-Albøge Kommune. Direktionen frygtede, at der skulle rejse sig vanskeligheder ved at opnå det fornødne samtykke fra amt og skoleråd til en så betydelig udgift, som det projekterede foretagende ville medføre. Dette var især begrundet i, at den ansøgte udvidelse af Trustrup skolevæsens rammer ikke var påkrævet af lovens bud, idet børneantallet ikke havde nået maksimum i to på hinanden følgende år. Man henstillede til sognerådet, at sagen på ny blev forhandlet.

Hvis nu sognerådet trods de vanskelige tider alligevel besluttede at udvide, så var der en del i den indsendte ansøgning, som skulle ændres. Det skulle indsendes en særskilt ny og motiveret ansøgning om tilladelse til at oprette andenlærerembedet. Undervisningsministeriets tilladelse til at oprette dette embede skulle foreligge, før der kunne gives tilladelse til byggeriet af skolen. Der var flere andre ting, som skulle ændres, og nyt materiale indsendes til direktionen.

Sognerådet indsendte en ansøgning til Undervisningsministeriet om tilladelse til at oprette det påtænkte andenlærerembede. Tilladelsen fra ministeriet kom i juni 1915, og få dage efter kom tilladelsen fra amtet til byggeriets igangsættelse. Det blev påbegyndt den 1. august 1915, og skolen blev taget i brug 15. januar 1916.

Efterhånden som Trustrup voksede, kom der også flere elever i skolen. I 1904 blev der bygget en forskole og oprettet et embede til en forskolelærerinde. I 1915 blev det nødvendigt at udvide igen, og der blev bygget til forskolen og oprettet et andenlærerembede. På billedet udgør forskolen fra 1904 den højre halvdel af bygningen og udvidelsen fra 1915 den venstre halvdel.

Stigningen i børnetallet skyldtes naturligvis først og fremmest den store befolkningstilvækst i Trustrup efter jernbanens anlæggelse og færdiggørelse i 1876. Herved blev landsbyen Trustrup snart til stationsbyen Trustrup. Men også andre ting gjorde, at befolkningstallet voksede. Der kom virksomheder til byen, for eksempel Trustrup Kalk- og Tegl, og forretningslivet trivedes. Der var flere købmænd, blandt dem Trustrup Købmandsgård, en brugsforening, en gæstgivergård samt mange andre forretninger og håndværkere. Befolkningstilvæksten gjorde også, at Trustrup overhalede Lyngby som hovedby i sognet.

Luftfoto af hele skolekomplekset i Trustrup by - et godt overblik over, hvorledes det var engang, men vi har ingen nøjagtig datering af billedet. Den hvide bygning i nederste højre hjørne er gymnastiksalen, som blev bygget i 1915 samtidig med udvidelsen af den store forskolebygning omtrent midt i billedet. Også den lange skolebygning fra 1868 er med på fotografiet, som er udlånt at Anna Nielsen, Virum

Børnetallet steg selvsagt også, men det varierede en del i såvel skolen som i skoledistriktet, og det illustreres således:

Nået hertil er der forløbet næsten 100 år i Trustrup skoles historie, og i den periode blev der oprettet, ombygget og bygget i alt fem skoler i Trustrup. Spørgsmålet er så, om der også skabtes den tilstrækkelige fornyelse i forhold til befolkningstilvæksten og Trustrups udvikling til en stationsby. Man kan godt have sine tvivl.

I denne forbindelse er det tankevækkende at sammenligne med det "slot", man byggede i Albøge i 1882 - en virkelig stor og tidssvarende skole. Hvorfor havde man ikke tænkt på at gøre noget lignende i Trustrup, da man kunne se, at byen voksede hurtigt efter jernbanens gennemførelse i 1876. I stedet fortsatte man som hidtil og lavede top lappeløsninger i 1904 og 1915. Det havde været bedre for eleverne, for lærerne og for byen, hvis man havde lavet noget lignende som i Albøge. Landsbyen Albøge fik den store "stationsbyskole", mens stationsbyen Trustrup hutlede sig igennem med landsbyagtige skoleløsninger - og det tilmed inden for den samme kommune. I 1929 skiltes Lyngby og Albøge i to selvstændige kommuner.

Retfærdigvis må det tilføjes, at Trustrup på et enkelt skoleområde blev førende. En realskole oprettedes i Lyngby omkring 1877, og så vidt vi har kunnet konstatere virkede den frem til 1897. Året efter byggedes en ny stor realskolebygning i Trustrup, og den var i funktion de næste omkring 80 år. Trustrup Realskole samlede i disse mange år elever fra et stort område.