Trustrup Garden

Redigeret: Lone L. Knold
Hjælp til at sætte navne på: Mette Nielsen og Marianne Bach Dreyer
 

Trustrup Garden blev startet op for en del år siden. Børnene mødtes hos Margrethe og Niels Bille, hvor de øvede sangen og fik udleveret hattene. Derefter gik de rundt i Trustrup by, hvor de bankede på alle døre og sang for at samle penge ind. Pengene blev brugt til en fest på hotellet om aftenen, hvor alle var inviteret.

Kan du huske sangen, eller har du flere billeder og oplysninger om Trustrup Garden ?
Kan du genkende nogen på billedet, så send en mail: knold@tl2010.dk



Trustrupgarden fra 1971 (eller 1972). Det er taget af Meiner Tetsche foran hans butik.
(Billede venligst udlånt af Mette Nielsen, Åbenrå ....tidligere Nordbakken)

  1. 
  2.  Kirstine Bille, Trustrup
  3.
  4.  Lene Svendsen, Aarhusvej/Obdrup
  5.  Birgitte Steffensen, Gammel Trustrup
  6.  Randi Krogh, Stationsgade, Trustrup
  7.
  8.
  9.
 10.
 11.
11a.  Mette Nielsen, Nordbakken
 12.  Eyvin Wind Thomsen
 13.  Frank Grøfte
 14.  Mie Due, Skolegade, Trustrup
 15.
 16.  Ole Bach
 17.  Marianne Bach
 18.  Ole Poulsen, Trustrup
 19.  Bente Marie Svendsen, Aarhusvej/Obdrup
 20.
 21.  Lene Friis, Gammel Trustrup
 22.  Bente Jensen, Østerbro, Trustrup
 23.  Susanne Madsen, Østerbro, Trustrup
 24.
 25.  Henrik Dalsgaard, Østerbro, Trustrup


Hjælp til at sætte navne på: Mette Nielsen og Marianne Bach Dreyer
 

Niels Basballe, Grenaa, tidligere Lyngby:

 
De 2 voksne i baggrunde er jeg sikker på er tv. Eyvind Wind Thomsen og th. Frank Grøfte, begge lærer på Trustrup Realskole.

Forrest med blå skråhue (selvom hun er pige) er Marianne Bach, tv. bag hende med blå skråhue (lidt rød håret) er hendes lillebror Ole Bach, begge er børn af Grethe og Svend Bach. Jeg er udlært hos Svend, som automekaniker. Det har været ca. på dette tidspunkt.

Med hensyn til sangen som Michael beskriver, kan jeg genkende, den sang vi også i Lyngby. Det var min fader som startede traditionen i Lyngby. Jeg tror han bidrog til opstarten i Trustrup.
 

Mikael Jakobsen, tidligere Stationsgade 20, Trustrup:

Jeg husker tydeligt de råkolde eftermiddage hvor vi travede rundt i Trustrup og omegn, og sang den uforglemmelige sang.

Det der holdt os i gang var tanken om den store fest på kroen og den ENORME slikpose der fulgte med.
 
Jeg tror den var sådan her:
 
Her kommer Trustrup Garden og hilser på Jer lidt
måske vil I nu sige, nej hør det bli’r for tit
vi beder eder alle så venelig og from
at I en gave giver, alt som vi synes om
 
Lederen gik hen til "offeret" som lagde et bidrag i kassen.
Herefter sang vi så:
 
Og tak skal I nu have for gaven I os gav
den er for os velkommen og til vor store gavn
kom hen til os i aften og få Jer en sving om
vi skænker nok lidt kaffe, og så en gammel rom
 
Og så gav vi honnør og marcherede videre til næste hus, kolde og våde men i godt humør.
 
Måske noget man kan forsøge genindført for de unge mennesker - de vil ihvertfald få masser af frisk luft !