|
|
|
ca. 1900![]() Set fra Aarhusvej. Bemærk at huset til venstre, som i dag er i flere plan, er kun i et plan. Bemærk også at der ikke er bebygget ned af vejen på højre side. |
|
ca. 1910![]() 1922-1924 ![]() Da jernbanen kom til Trustrup i 1876, blev der anlagt en vej fra landevejen Grenaa-Aarhus ned til stationsbygningen. Der blev plantet en række træer i begge sider af vejen, så der med tiden kunne blive en smuk allé ned til stationen. At træerne blev plantet dengang, kan ses på det ældste billede af gæstgivergaarden, hvor træerne da er højst 10-12 år gamle. Der var jo ikke bygget andet end stationsbygningen og muligvis den gård, som lå midtvejs mellem landevejen og stationen, og som tilhørte Rasmus Jensen. alt andet i det område var dyrkede marker. Om Rasmus Jensens gård var blevet flyttet ned på sin fremtidige plads inden stationsvejen blev anlagt, eller om den blev flyttet dertil efter vejens anlæggelse, vides i skrivende stund ikke. Gården lå tidligere imellem Trustrup gaarden og Vestersminde, hvor den har ligget noget indeklemt. Det har nok også været derfor ejeren foretrak at flytte den ud på marken. stuehuset til denne gård eksisterer endnu og ejes i dag (1991) af frisørmester Raymond Sommer. Træerne på Stationsgade blev fjernet omkrin 1922-24.. Til venstre på billedet ses Trustrup Købmandsgaard og til højre Trustrup Gæstgivergaard. Huset med den høje kampestenssokkel ved siden af købmandsgården skal ifølge M.A. Thrue ("Jydske Byer og deres Mænd". - København 1918) være bygget omkring 1882 af bødker O.C. Christensen. Han havde værksted i et lille hus eller skur på den anden side af gaden, altså dér hvor man også her på billedet ser et lille skur ved siden af gæstgivergården. Skuret her på billedet tilhørte glarmester Christensen. Han havde værksted her, medens han boede privat i huset ved siden af købmandsgården. Senere byggede han et stort hus på den hjørnegrund, som skuret ligger på (hjørnet Arkesvej-Stationsgade). Han havde så vidt vides butik i hjørnet og værksted ud til den nuværende Arkesvej. Glarmester Christensen solgte senere huset til tømrermester Aage Broni Christensen, der byggede separat tømrerværksted bag huset efter overtagelsen af huset. Umiddelbart efter bødker O.C. Christensens hus ligger før nævnte Rasmus Jensens gård. Husene i højre side af gaden fra skuret op til hovedvejen er ifølge nu afdøde slagtermester Kristian Petersen bygget i tiden omkring 1897-1902. Hans fader havde været med til at bygge de fleste af dem. Køretøjet, som kommer kørende ned midt i gaden, er den kørende post til Tirstrup, der kommer tilbage fra dagens tur. Billedet må så være taget sidst på eftermiddagen, for det var en lang arbejdsdag at være kørende post fra Trustrup til Tirstrup. Det var jo ikke blot at køre posten til Tirstrup for så at køre hjem igen med det samme. Der var også en landpostrute (Søholtruten), som skulle køres på cykel. Først derefter kunne hesten, som ellers havde stået i en lun stald hele dagen og haft det godt, spændes for den lille vogn, og hjemturen til Trustrup kunne begynde. Landpostbudet ser i høj grad ud til at være Rasmus Sørensen. Han blev ansat som kørende post til Tirstrup i 1922, og han fortsatte som sådan frem til omkring 1936-37, da den kørende postrute Trustrup-Tirstrup blev nedlagt. Hvis det er Rasmus Sørensen, så hedder hesten Klaus. Denne hest var lidt af et stædigt bæst. Den havde fået den vane, eller måske uvane, at den ikke ville forlade den hjemlig gårdsplads om morgenen, før Rasmus Sørensens hustru, Jensine, havde været fremme i sovekammervinduet med et stykke sukker til den. Først da dette var sket, var Klaus klar til at begynde på dagens tørn til Tirstrup. Vika Jensen, f. Christensen, Trustrup, har fortalt, at træerne på Stationsgade blev fældet, medens hun gik i skole. Hun er født 1910 i Obdrup, og hun gik i skole 1917-1924. Hvis det kørende landpostbud er Rasmus Sørensen, og da han først blev kørende post i 1922, så indskrænkes træernes fældning sig til årene 1922-1924, for som det ses, så var træerne ikke blevet fældet, da Rasmus Sørensen var begyndt at køre postruten til Tirstrup. Billedet er så fra 1922-24. Marie Buch, f. Sørensen, Trustrup, som er datter af landpostbud Rasmus Sørensen, har fortalt, at det er hendes fader, som ses på billedet fra Stationsgade. Foto og tekst: Willy Helbo |
|
|
Trustrup Station, Gæstgivergaard og Købmandsgaard. ![]() Her er så de tre bygninger, som blev den magnet, der trak byen Trustrup ned mod sig. for enden af gaden er jernbanestationen, til venstre gæstgivergaarden og til højre købmandsgaarden. Dette fænomen opstod ved næsten alle de byer, hver der blev anlagt jernbane. Stationen blev bygget først, og snart efter var gæstgivergaarden og købmandsgaarden også bygget i umiddelbar nærhed af stationen. Derefter begyndte landsbyen at vokse i retning mod de tre bygninger, og stationsbyen opstod. Foto og tekst: Willy Helbo |
|
Stationsgade i Vinterdragt![]() Billedet er fra efter 1905. Det er fra dengang man fotograferede med glasplader, og pladen til dette billede er sammen med mange andre opbevaret på Grenaa Egnsarkiv. På højre side af gaden var der dengang ikke bygget andet end de nuværende Stationsgade 12, 18 og 20. Træerne i begge sider af gaden forsvandt i midten af 1920'erne. Billedet er udlånt af Willy Helbo |
|
![]() (Skotøjs Magasin i første bygning til højre) Postkort udlånt af Willy Helbo. |
|
![]() Bemærk at der ikke er bygget ret meget på den østlige side af Stationsgade. Postkort udlånt af Vitha Mogensen. |
|
|
Stationsgade først i 1960´erne ifølge Thorvald P. Madsen: nr. 2 Spar Købmand Kristrup Johansen nr. 4 Bager Pedersen (bageri i baggården) nr. 6 Bager Andersen nr. 8 Danske Landmands Banken (senere Refina Vask og Gartner Egholm) hjørnet: Marta, slikbutik nr. 1 Cykelhandler Christensen nr. 3 Slagter Knold-Hansen (senere Trustrup Cafeteria og Kaja Damefrisør) nr. 5 Tatol, håndkøb ![]() Foto: Grenaa Egnsarkiv |
|
|
Stationsgade (1995) ![]() Billede Willy Helbo |
|
|
Stationsgade 4 (1995) ![]() På trappen til Stationsgade 4 ses Willy Helbo og hustru. ![]() Huset er bygget i 1915, og det skal være bygget af urmager og barber Munck. Ivar Poulsen, Hvidovre, der er født i Trustrup i 1922, fortæller i sine erindringer fra sin barndom og ungdom i Trustrup, at Munck begyndte sin virksomhed som barber inde i "det gule palæ" (den gule bygning til højre i billedet). Senere købte han stuehuset til den nedlagte gård længere nede ad gaden, nu Stationsgade 12, og indrettede barber- og frisørsalon dér. Inde i "palæet" har der været hjemmebageri ud mod hovedvejen, som ejedes af en enkefru Frederikke Sørensen. Hun fik på et tidspunkt en bagersvend, Valdemar Sørensen. Han blev forlovet og gift med en datter af ejeren af huset her på billedet, postbud Andersen. Datteren hed Signe. Hjemmebageriet i "palæet" blev nedlagt, og Frederikke Sørensen flyttede hen i telefoncentralen, nu Aarhusvej 230. Valdemar Sørensen indrettede bageri i kælderen og butikken var til venstre for indgangen på billedet. Privatboligen var bagved butikken. Omkring 1928 byggede Valdemar Sørensen et nyt bageri ned i gården og haven, og dette bageri var i brug i mange år. I butikken til højre for indgangen havde en søster til Signe Sørensen, Amalie Andersen, en lille butik, hvor hun solgte garn, tråd, elastik, strikvarer o.m.a. Hun boede i lejligheden på 1. sal lige overbutikken. Hun blev i daglig tale kaldet "tante Malle", og det blev hun faktisk også kaldet, efter at hun senere var blevet gift med gårdejer Peter Sørensen, "Kærgaarden" i Obdrup, i hvert fald "Malle". Derefter blev hendes butik indrettet til barber- og herrefrisørforretning. Enken efter postbud Andersen blev boende i lejligheden på 1. sal i flere år efter mandens død. Kort efter hendes død blev lejligheden til lokal politistation, almindeligvis kaldet landpolitistation. Efter Valdemar Sørensen blev hus og bageri overtaget af bager Søren Pedersen, men efter ham har der ikke været nogen forretning i huset. hele underetagen er nu én stor lejlighed, og på 1. sal er der stadig to lejligheder, og på 2. sal er der to små lejligheder, som er bedst egnet for enlige unge mennesker. Tekst og billeder Willy Helbo |
|
![]() Foto: Lone L. Knold |
|