|
|
|
Tekst: Jonnie
Madsen, Thisted (tidl. Trustrup) |
|
I de første 2 år havde vi et brødudsalg i butikslokaler til venstre for indgangen. Brødet blev leveret af bageren i Balle. Der var bageri omme i bagbygningen. Efter at den gamle bager stoppede, blev der ikke længere bagt i ovnen. Selve den store ovn, blev pillet ned af en flok mennesker, der boede i et stort kollektiv nede ved Fannerup. De fik murstene for at fjerne dem. Min far brugte derefter bygningen til at reparere biler i - (fusk). Efter at min mor lukkede brødudsalget, fik jeg butikslokalerne som værelse. Min far var værkfører hos Toyota i Grenå, og min mor arbejdede på ”Jiffypot” i Ryomgaard. Min mor arbejdede også på et tidspunkt på Thorfisk i Trustrup. Lige overfor Stationsgade 4 var der også butik – en slags tatol, der solgte garn og legetøj. Ved siden af den lå ”krikken” – værtshuset. Oppe på hjørnet, ud mod Aarhusvej, var der cafeteria, og overfor, på det andet hjørne, lå der en butik der solgte slik og fin chokolade. Slagteren, der lå på hjørnet af Linde Allé og Stationsgade. Lige overfor på det andet hjørne, i et langt gult hus, boede den gamle apoteker, hvor vi ofte gik på æblerov. Jeg gik i klasse med bla. Ulrik Sinding og med bibliotekarens tvillinger ; Anders og Kristian Bille. I bibliotekets have foran, var der en stor græscirkel på ca. 20 cm’s højde. Når det frøs blev cirklen fyldt med vand, som vi så kunne skøjte på. Der var tit op til 50- 60 unge mennesker i haven – på skøjter og i snekamp.En anden sjov historie er at der engang blev afholdt ”skattejagt” på en mark mellem Trustrup og Balle. Halvdelen af byen gik så rundt og gravede som besatte, for at finde 3 små kasser med (et for tiden betragteligt) beløb i. Jeg tror nok at dem, der scorede mest den dag, var ølteltet. Vi flyttede til Thy i 1976
|