|
I 1937 var en lærerløn 192,00 kr. pr. måned. Hvert tredie år steg
lærerens løn med 330,00 kr. (om året)
Min mor havde syskole 2 timer i ugen. Det var jo dengang kun
pigerne.
Hun fik 40,00 kr. (om året)
I 1945 fik vi elektricitet i skolen og lærerboligen.
I 1947 fik vi støvsuger.
I 1952 fik vi indlagt vand.
Der var kun kaminen i lærerboligen og kun en kakkelovn i skolestuen,
også da vi flyttede i 1957. (Skolen skulle nedlægges)
Min far var oppe at fyre skolestuen op hver morgen, så der var varme
på når eleverne kom. Han skulle også tage aske ud, kløve og stable
træ, som der blev fyret med i skolestuen.
Der kom en dame fra byen og gjorde skolestuen ren hver dag (Martine
Christiansen) og hun kunne danse syvspring. Hvilket vi tit fik
henden til. Hun og hendes mand Frederik hvade 19 børn, som alle gik
i skole hos min far.
Min far var også den, som skulle tømme toiletspande. De blev gravet
ned i haven. De sidste par år vi boede der, var der dog lavet træk
og slip.
Biblioteket skulle min far eller mor også passe (det var i
skolestuen) Der var åbent for bogbytteri en aften om ugen.
Til eksamen 1 gang om året kom der 7 mand: 3 fra forældrerådet og 4
fra skolekommissionen. De startede kl. 8 og fik formiddagskaffe,
middagsmad og eftermiddagskaffe. Alt sammen skulle skolelærerne selv
betale og det var en travl dag for min mor.
I et lærerhjem på landet var der altid åbent hus og alle blev budt
på kaffe. Jo, der var noget at se til.
Juletræsfest
Hvert år blev der holdt juletræsfest på skolen. Der blev et par folk
sendt ud for at tegne hvor mange der skulle med af børn og voksne.
Så var der slikposer og sodavand til alle børnene og kaffe og
småkager til de voksne. En slikpose bestod gerne af 1 appelsin, 1
æble, 2-3 figner, nogle pebernødder (som min mor havde bagt)
flødekarameller, lakrids og mandel. Noget blev sponseret af Nødager
Brugs. Uddeler Welling, ham og hans kone var også altid med til
juletræsfestene, samt præsten fra Lyngby, Svend Ilving og hans kone.
Først blev der danset om juletræet og sunget julesange. Bagefter var
det sanglege: Bro-bro-brille, tyv ja tyv det skal du være, tornerose
var et vakkert barn og flere andre ting.
Toget
Kærby er en lille by, men der var dog tog forbindelse til hver dag.
Trinbræddet hed Nødager station. Om morgenen var der ikke altid lige
mange tog, da kom der mest godstog, som så sagtnede farten og så
kunne folk springe på, det var jo gerne de elever som gik på
Realskole i Trustrup, der måtte udsættes for det. Ligesådan hjemad -
toget sagtnede farten og skoletaske og elev røg af. Der stod dog
gerne en konduktør og hjalp dem, men ufarligt har det ikke været.
Vinter
Hver vinter var der en kæmpe skøjtebane næsten uden for dørene, det
er jo Kolindsund som hvert år blev oversvømmet og man kunne faktisk
løbe på skøjter 5 km. Herligt. Sneplovene kørte hver vinter, der kom
jo oceaner af sne dengang. Det var den lokale vognmand Peder og
Henry Pedersen (far og søn) der kørte, så var der bagpå lastbilen
lavet et lille træhus og der stod en mand og styrede ploven. Han
havde kun et lille firkantet hul at se ud af. Det var et koldt job.
Det var vejmanden fra Albøge, som havde den tjans.
Vognmanden var også den første i byen som fik vaskemaskine, og den
lejede de så ud til alle andre, så der var dømt store vaskedag når
man havde lejet den. Vognmanden var også den, som havde en båd. Han
boede lige ved kanalen, så der blev sejlet på kanalen dengang og
badet i åen.
Kolindsund var et dejligt sted.
|