En Albøgepiges Skæbne
Et familiedrama

af Willy Helbo
Familiedramaets baggrund
Denne histories hovedperson hedder Birthe Marie Christensdatter Bonde. Hun var ud af den store Bondeslægt i Albøge som kendes helt tilbage til midten af 1600-tallet, og som der endnu i dag bor medlemmer af i Albøge. Hun blev født den 10. januar 1827 i Albøge, hjemmedøbt dagen efter og fremstillet i Albøge kirke den 25. marts 1827. Hun var datter af gårdmand Christen Nielsen Bonde og hustru Ane Sørensdatter, Albøge Hendes fødehjem ligger endnu i Albøge. Det er den gård, der ligger lige syd for Albøge kirke på den modsatte side af vejen til Lyngby.

Den 11. december 1855 blev Birthe Marie gift i Albøge kirke med fæstegårdmand og enkemand Søren Jensen Skrædder i Bredstrup, Grenaa Gammel Sogn. Forlovere ved brylluppet var Brudens broder og ejer af fødehjemmet, Christen Christensen Bonde og gårdmand Mikkel Rasmussen Snedker i Albøge, der var gift med brudens søster Else Kirstine Christensen Bonde. Søren Jensen Skrædder blev født den 15. januar 1803 i Ravnholt, Tiset sogn, syd for Aarhus, som søn af husmand Jens Sørensen Skrædder og hustru Ane Nielsdatter, Ravnholt.

Hvordan og hvor de to har fundet hinanden er ikke til at sige. Flere af Bondeslægtens piger fra Albøge har tjent i Grenaa, så måske har Birthe Marie også tjent i byen og mødt sin Søren dér. Hvornår Søren Jensen Skrædder kom til Djursland vides ikke helt nøjagtigt, men i 1826 var han her. Da flyttede han fra Aalsø sogn til Vejlby sogn, hvor han skulle være tjenestekarl, og i årene frem til 1839 flyttede han flere gange frem og tilbage mellem de to sogne. Den 8. marts 1835 blev han gift første gang med Grethe Hansdatter, der tjente i Fuglsang. Selv var han da ladekarl på Hessel.

I 1839 flyttede Søren Jensen Skrædder med sin familie fra Vejlby til Bredstrup, hvor han den 11. august fæstede en gård under hovedgården Stensmark, der hørte under Katholm Godt. Her døde Grethe Hansdatter den 31. juli 1855, og Søren giftede sig samme år med Birthe Marie fra Albøge. Søren var 25 år ældre end hende, og fra sit første ægteskab havde han fire sønner, deriblandt Niels Sørensen. I ægteskabet med Birthe Marie kom der tre døtre. Søren døde den 29. juli 1869, 66 år gammel, ifølge kirkebogen af "brystaffektion", der måske er det samme som tuberkulose. Hermed begyndte dramaet omkring Birthe Marie Christensdatter Bonde.

Birthe Marie beholdt fæstet på gården i Bredstrup efter Sørens død, og som den eneste af de fire sønner fra Sørens første ægteskab blev Niels Sørensen hjemme på gården for at hjælpe stedmoderen med bedriften. Han havde i øvrigt været på gården som tjenestekarl i flere år. Birthe Maries tre døtre fra ægteskabet med Søren var også hjemme på gården, og de var ved faderens død 13, 11 og 10 år gamle.

I al den tid Niels Sørensen havde været hjemme som tjenestekarl, sov han ude i karlekammeret i staldlængen. Men efter Sørens død fandt Birthe Marie på, at Niels skulle flytte ind i overstuen i stuehuset for, som hun sagde: der var jo ene kvinder i stuehuset, og så var det mere trygt, når der også var en mand i huset.

Birthe Marie og Niels indledte et forhold ved at hun sommetider om aftenen fulgte ham op i overstuen, når han gik i seng, og hun begyndte at tale med ham, om de ikke kunne gifte sig. Dette ønske var Niels enig med hende i, og dette førte til, at de i slutningen af december 1869 havde deres første samleje, og der fulgte flere efter. Det havde til følge, at Birthe Marie sidst i maj 1870 fik en formodning om, at hun var blevet gravid, fordi det hun kaldte "hendes forandringer" var udeblevet. De regnede begge med og troede på at de ville få tilladelse til at indgå ægteskab.

De henvendte sig til sognepræsten i Grenaa og forelagde ham ønske om at indgå ægteskab. De undlod at angive den egentlige årsag til, at de ville giftes, men præsten kunne med det samme meddele dem, at den ønskede tilladelse ikke kunne gives.

Derefter søgte de råd hos Inger Marie Arnt i Grenaa, som med mellemrum kom ud til Birthe Marie i Bredstrup for at hente mælk. I første omgang betroede Birthe Marie hende kun, at hun og Niels ønskede at gifte sig, samt hvad sognepræsten havde svaret på deres henvendelse. Inger Marie Arnt mente nu nok, at hun kunne skaffe den ønskede tilladelse gennem en søn, som hun havde i København og som gennem sit arbejde ved postvæsenet havde sine forbindelser. Hun lovede at gøre sit bedste, da hun netop stod for at skulle rejse over til sønnen i København.

Medens Inger Marie Arnt var i København, kom der brev fra hendes søn til Birthe Marie og Niels med meddelelse om, at den ønskede ægteskabstilladelse var aldeles uopnåelig. Nu blev de klar over at deres forhold var en katastrofe for dem. Loven kaldte deres forhold for blodskam, som ifølge loven var en kriminel handling begået af stedmor og stedsøn. At de ikke var blodsbeslægtede, for det var de jo ikke, var ikke afgørende i lovens forstand. De blev regnet for mor og søn, selv om der stod "sted" foran.

Birthe Marie, der nu havde fået vished om sit svangerskab, begyndte at tænke på, hvordan hun kunne få dette fordrevet. Tilskyndet af Niels, der var enig med hende, talte hun med Inger Marie Arnt efter dennes hjemkomst fra København. Birthe Marie betroede hende, at hun havde haft samleje med stedsønnen og troede, at hun var gravid. Hun bad derfor Inger Marie Arnt om at skaffe sig noget, der kunne bringe hendes menstruationer i gang igen. Inger Marie Arnt forstod godt, hvad Birthe Marie i virkeligheden ønskede og gik ind på at skaffe noget, som kunne fremkalde en abort. Med henblik på dette blev der nu taget forskellige midler i anvendelse, som Birthe Marie indtog efter Inger Maries anvisninger. Kviksølv i rødgrød, fosfor fra svovlstikker i kaffe, derefter medikamenter såsom en flaske kroneessens, to flasker krampestillende dråber, dernæst dyveldræksdråber, og til sidst en slags dråber bestående af dyvelsdræk tilsat hjortetaks, hofmandsdråber og lidt opium. Medikamenterne blev alle hentet enten i håndkøb på Grenaa Apotek af Niels Sørensen og Inger Marie Arnt eller gennem tredje person, til hvem medikamentet havde været udleveret fra apotek efter lægens recept. Birthe Marie tog de sidstnævnte dråber sidste gang 15. oktober 1870 om morgenen, og næste nat skete den dramatiske fødsel.

Fødsel i dølgsmål og den efterfølgende retssag.
Natten mellem den 16. og 17. oktober 1870 var der en fødsel i Bredstrup, som på mere en én måde blev omgærdet med dramatik. Det var den 43-årige Birthe Marie Christensdatter Bonde, som skulle føde. Veerne havde været i gang længe, og da fødslen skete, foregik det i soveværelset. Den eneste, som var tilstede ved fødslen, var det ventede barns far, den 29-årige Niels Sørensen. Han havde ganske vist spurgt Birthe Marie, om han skulle hente jordemoderen i Grenaa. Men det afviste hun, idet hun var sikker på, at naturen nok selv skulle hjælpe hende. Hun havde jo født tre gange før, så hun mente at vide, hvordan det ville gå.

Birthe Marie var klar over, at fødslen måtte være for tidlig, for hun regnede selv med, at svangerskabet var fra maj måned, altså ville barnet komme tre måneder for tidligt. Da fødslen gik i gang, sad Birthe Marie på kanten af sin seng og lod naturen gå sin gang. Niels sad på hug på gulvet foran hende for at hjælpe. Da barnets hoved var kommet frem, tog han om det og drog det lille barns krop frem og skilte det fra moders liv ved at nappe navlestrengen over. Birthe Marie spurgte Niels, om der var liv, hvortil han svarede, at han havde ligesom hørt en lyd, da barnets hoved kom frem. Han syntes også, at det rørte sig i det øjeblik, han lagde barnet fra sig, men siden havde der overhovedet ikke været liv at spore.

Da Niels havde nappet navlestrengen over, undlod han at underbinde den ud fra den overbevisning, at det lille barn, et drengebarn, allerede var død. Han lagde det lille barnelig i et fad, som stod under bordet i soveværelset. Her lå det, medens han varmede vand og derefter vaskede gulvet for at udslette alle spor efter fødslen. I disse minutter kom også efterbyrden, som han lagde i en stendunk, hvor halsen var slået af. Til sidst tog han det lille barnelig og svøbte det i nogle klude, hvorefter han også lagde det ned i dunken. Denne gemte han af vejen, indtil han næste dags aften i mørkningen gravede dunken ned et sted i haven.
Tegning: Jytte Kirkeskov

Denne fødsel var i sig selv en kriminel handling, idet Birthe Marie og Niels bevidst havde forsøgt at holde graviditeten og fødslen skjult for omverdenen og derefter i enighed skaffet det dødfødte barn af vejen. En sådan fødsel i dølgsmål, som man kaldte det, var strafbar. Men det, der var gået forud, undfangelsen, var også en kriminel handling. De havde begået incest eller, som det hed i 1870, blodskam. Birthe Marie var enke efter gårdmand Søren Jensen Skrædder fra Bredstrup. Niels Sørensen var hans søn af første ægteskab og dermed Birthe Maries stedsøn. Det var strafbart at stedmor og stedsøn stod i forhold til hinanden.

De havde begge holdt alt skjult for omverdenen med en enkelt undtagelse. En kvinde i Grenaa, rebslagersvend Christensens enke, Inger Marie Arnt, havde Birthe Marie mod løfte om tavshed fået til at hjælpe sig med nogle forskellige medikamenter sikkert med henblik på at fremkalde en abort. Det vides ikke, hvorledes sagen kom frem for offentligheden, men i hvert fald begyndte rygterne at svire, og de nåede også politiet. Derefter kørte sagen. Ti dage efter den dramatiske fødsel kom arrestationerne, derefter forhørene og til sidst dommene.

Onsdag den 26. oktober 1870 blev Birthe Marie og Niels afhentet på deres bopæl i Bredstrup og arresteret. De blev ført til Grenaa Arrest, hvor de før indsættelsen blev visiteret, og det blev indført i arrestprotokollen, hvad de havde på af tøj. For Birthe Maries vedkommende er således indført: "Ved Tiltaltes Visitation befandtes hun at være iført grøntærneet Hvergarns Kjole, sort Silkekyse, graat uldent Schavl, et do Tørklæde, hvid Uldklokke, et graat do Skørt, et uldent Livstykke, Hørlærreds Særk, sorte Uldstrømper og et par lædersko." På samme måde var Niels Sørensen og Inger Marie Arnt, der også var blevet arresteret, indført i protokollen med en fortegnelse over deres påklædning ved anholdelsen.

Der blev nu afholdt en stribe retsmøder, hvor Birthe Marie og Niels måtte forklare retten alt om deres handlinger. Det første retsmøde blev holdt den 27. oktober 1870 og det sidste den 1. februar 1871. Her blev der afsagt dom, og ifølge sagsakterne blev de tre implicerede sigtet som følger: Birthe Marie Christensdatter, gårdfæster Søren Jensens enke, for blodskam, fosterfordrivelse, barnefødsel i dølgsmål og uforsvarlig omgang med sin barnefødsel. Niels Sørensen for blodskam og medvirken til forsterfordrivelse samt til barnefødsel i dølgsmål såvelsom delagtighed i uforsvarlig omgang med barnefødsel. Inger Marie Arnt, rebslagersvend Christensens enke for forsterfordrivelse.

Og dommen lød: "Thi kjendes for Ret ! De Tiltalte Birthe Marie Christensdatter, Niels Sørensen og Inger Marie Arnt bør straffes med Forbedringshusarbejde, den Første i 3 Aar, den Anden i 18 Maaneder, den Sidste 1 Aar, at efterkomme under Adfærd efter Loven. G. Nyeborg."

Birthe Marie afsonede sin dom i Christianshavns Straffeanstalt i København. Det vides ikke, hvor Niels Sørensen og Inger Marie Arnt afsonede deres domme. Der er heller ikke fundet oplysninger om, at Niels Sørensen kom tilbage til Bredstrup eller andre steder omkring Grenaa.

Gården i Bredsstrup og nyt ægteskab.
Den gård, som Søren Jensen Skrædder overtog i fæste den 11. august 1839, lå østligst i landsbyen Bredstrup. Den havde matr. nr. 4 og hørte under Stensmark som igen hørte under Katholm Gods. Med til gården hørte også matr. nr. 17, som var en lang smal strimmel jord helt ude langs Kattegats kyst. I 30 år var han fæster på denne gård.

Efter Sørens død i 1869, og efter at Birthe Marie og Niels havde talt om ægteskab, begyndte Birthe Marie at blive nervøs for´, at hun ikke kunne få lov til at blive på gården som fæster, når hun giftede sig med Niels. Hun talte med Niels om at købe gården, og igen var han enig med hende. Hun har også senere fortalt, at hun tillige af sine brødre blev tilskyndet at købe gården. Det har nu nok især været broderen, gårdejer Anders Christensen Bonde i Lund ved Trustrup, hun støttede sig til. Det synes, som om hun var mest knyttet til ham.

Da Birthe Marie i maj 1870 fik mistanke om, at hun var gravid, besluttede hun sig for at købe gården. Hun kontaktede ejeren, kammerherre Dinesen på Katholm, som godt ville sælge den. Handelen gik i orden, og der blev udfærdiget en købekontrakt den 15. juni 1870. Købesummen var 7000 rigsdaler, hvoraf de 2000 skulle afdrages med forud bestemte beløb ved hver 11. juni og 11. december termin, første gang ved købekontraktens underskrift og sidste gang ved 11. juni termin 1872. Til den tid skulle Birthe Marie udstede en panteobligation på restkøbesummen på 5000 rigsdaler, og hun ville få udleveret skøde på gården. Hun blev da ejer af et mindre jordbrug på godt og vel tre tønder hartkorn.

Birthe Marie Christensdatter Bondes gård, matr. nr. 4 i Bredstrup her set fra gårdspladsen. Gården var oprindelig fæstegård under Stensmark, der igen hørte under Katholm Gods. Fra 1839 til sin død i 1869 var Søren Jensen Skrædder fæster af gården. Efter hans død købte hans enke, Birthe Marie Christensdatter Bonde, gården af kammerherre Dinesen på Katholm. Der blev udfærdiget Købekontrakt i 1870, da dramaet omkring Birthe Marie og Niels Sørensen var begyndt. Birthe Marie fik skøde på gården i 1872, da hun endnu opholdt sig på Christianshavns Straffeanstalt. Billedet er taget i 1992, og den nu forfaldne gård ligger på Bredstrupvej nr. 12c.

I efteråret 1870 begyndte så dramaet, der endte med Birthe Maries strafafsoning i København. Men hvem drev gården hjemme i Bredstrup imens ? For den blev passet, og de aftalte rater på købekontrakten på i alt 2000 rigsdaler over to år blev betalt til tiden efter købekontrakten. Herefter kunne Dinesen på Katholm udstede skøde til Birthe Marie den 16. december 1872, og få dage efter kvitterede hun ved at udstede en panteobligation til Dinesen på de aftalte 5000 rigsdaler underskrev i Christianshavns Straffeanstalt.

Det ser ud som om Birthe Marie blev løsladt fra Christianshavn før tiden. Efter strafudmålingen skulle hun komme hjem sidst på året 1873, men hun har sikkert allerede været hjemme i foråret 1873. Hendes næstældste datter skulle have været konfirmeret i efteråret 1872, men hun blev først konfirmeret i Grenaa kirke den 20. april i 1873. Konfirmationen kan have været udsat, fordi man vidste, at Birthe Marie ville være hjemme i foråret 1873.

Den 1. oktober 1873 blev Birthe Marie gift i Grenaa kirke med ungkarl John Rasmussen af Aastrup. Datoen ligger også før den tid, hvor hun skulle have været løsladt, og hun må have haft lidt tid hjemme til at finde en ny mand at gifte sig med, når hun nu ikke kunne få ham, hun helst ville have haft. Måske var det ham, der drev gården for hende, medens hun afsonede sin straf i Christianshavns straffeanstalt. John Rasmussen var født den 15. januar 1844 som søn af gårdejer Rasmus Jensen og hustru Jensine Nielsdatter, Aastrup. Han var altså 29 år og dermed 17 år yngre end Birthe Marie. Den 20. oktober 1873 blev deres vielsesattest tinglyst som adkomst til gården i Bredstrup for John Rasmussen.

I årene fremover blev en stor del af gårdens jord udstykket. Det begyndte i 1876, da John Rasmussen solgte matr. nr. 4b til Hans Sørensen. Han er muligvis den samme, som allerede i 1871 havde købt en strandlod matr. nr. 17 af Birthe Marie, mens hun sad i Grenaa Arrest. Senere solgte John Rasmussen i 1881 endnu et stykke jord, matr. nr. 4e.

I 1887 blev resten af gården, nu matr. nr. 4a, solgt til Jens Jensen Kruse fra Skiffard. John og Birthe Marie flyttede derefter ind i et hus på Havnevejen, og John blev fisker fra Grenaa Havn. Det var omkring den tid, da fiskeriet for alvor blev et egentlig selvstændigt erhverv også i Grenaa. Derimod var der økonomisk krise for landets vigtigste erhverv, landbruget. John har vel kunnet se, at landbruget ikke længere var så givtigt, hvorimod der var lysere udsigter for fiskeriet som erhverv.

John Rasmussen slog sig tillige på jordhandel. I 1888 købte han noget jord tilbage af Jens Jensen Kruse, som han året før havde solgt gården i Bredstrup til. Denne jord udstykkes i otte grunde, og heraf solgte han i 1888 de to, matr. nr. 4f og 4h. I 1890 solgte han nr. 4k og året efter nr. 4l. Han blev angrebet af den frygtede sygdom tyfus og døde af denne sygdom den 27. september 1893, kun 49 år gammel. Han og Birthe fik naturligt nok ingen børn sammen. Efter Johns død fortsatte Birthe Marie med at sælge de sidste fire grunde af udstykningen. To blev solgt i 1894, en i 1897 og den sidste i 1903.

Udsnit af kort over Gammel Sogn med landsbyerne Dolmer, Bredstrup og Åstrup. Kortet er et minoreret matrikelkort fra omkring 1835. Birthe Marie Chrisensdatter Bondes gård var den østligste i Bredstrup, matr. nr. 4 her markeret med kraftigt optrukne liner. I 1870 var Bredstrup og Åstrup stadigvæk to landsbysamfund, som lå et godt stykke uden for købstaden Grenaa. I dag er Bredstrup helt opslugt af Grenaa By, der er ikke mange rester tilbage af landsbyens gamle gårde. Åstrup er også tæt på at være indlemmet i Grenaa By.

Birthe Marie var da ved at være en aldrende kvinde. Det vides ikke, hvor længe hun blev boende i huset på Havnevejen, men de sidste år af sit liv tilbragte hun hos sin yngste datter, som boede i Markedsgade 25 i Grenaa. Her døde Birthe Marie Christensdatter Bonde den 19. januar 1919, 92 år gammel.

En stærk kvinde.
Birthe Maries liv har ikke været let. Hun blev som 28-årig gift med en halvgammel mand på 53 år og fødte ham tre døtre. At hun efter Sørens død forelskede sig i hans søn fra første ægteskab og 14 år yngre, er der vel ikke noget at sige til. De troede jo fuldt og fast på, at de kunne få lov at gifte sig. Sådan har de i alt fald fremstillet sagen i de retsdokumenter, som danner grundlaget for denne artikel.

De var jo ikke blodsbeslægtede, så man kan vel godt mene, at straffeloven dengang var uretfærdig i sådant tilfælde, når der både før og siden kunne tillades fætter og kusine at gifte sig. De er dog blodsbeslægtet. Ganske vist ville Niels Sørensen i tilfælde af giftermål med Birthe Marie være blevet stedfader til sine egne halvsøskende, og det var måske netop årsagen til, at de ikke måtte gifte sig med hinanden.

Birthe Marie vendte efter udstået straf tilbage til gården i Bredstrup. Hun rejste sig ved det træ, hun faldt ved. På intet tidspunkt får man indtryk af, at hun har været på vej ned, psykisk eller på anden vis. Hun blev gift igen ganske vist ikke med ham, hun ville have haft, men med en som var 17 år yngre end hende. Og selv om den nye unge mand ved vielsen også blev ejer af gården, aner man fortsat Birthe Marie som drivkraften bag hans dispositioner. Birthe Marie var en stærk og klog kvinde, som livets hårde tilskikkelser ikke kunne slå ud.

Og så en prosaisk slutbemærkning. Hvis en stedmoder i dag får et barn med sin stedsøn, efter at hun er blevet enke, så sker der dem intet strafferetsligt i den anledning, når blot de lever i papirløst forhold. Dette er nemlig ikke strafbart. Den paragraf, som ellers ville have gjort et sådant forhold ulovligt, var §211 i straffeloven, og den blev ophævet i 1965. Birthe Marie og Niels blev i 1871 dømt efter den dengang gældende straffelovs §162. Af ægteskabslovens §7 fremgår, at en stedforælder endnu i dag ikke umiddelbart kan blive gift med sit stedbarn. Men det fremgår af samme paragraf, at de i særlige tilfælde godt kan blive gift med justitsministeriets tilladelse. I praksis vil det være civilretsdirektoratet, som giver tilladelsen.