|
|
 Albøge
kirke er højtbeliggende, nord for den gamle hovedlandevej. Fra
kirken er der en meget smuk udsigt over en dalsænkning, en tidligere
udløber af Kolindsund. Albøge Kirke har været en lille romansk kirke fra engang i 1100-tallet, med et i forhold til skibet smalt og lavt kor. Men som så mange andre kirker er den blevet ombygget til et gotisk langhus, hvor skib og kor går i et. Hvor kategorisk man har gået til værks ved ombygningen, får vi et indtryk af ved at betragte ydermurene. Vi kan se, at kirken oprindelig er bygget af tilhugne granitkvadre. Disse er ikke hvidkalkede, som den øvrige del af kirken. I kirkens vestlige ende, hvor man skulle vente at finde hovedsagelig granitkvadre, udgør den gamle mur imidlertid kun de nederste rækker sten, mens den østlige for en stor del er af granit. Dette fortæller os, at Albøge Kirke ved ombygningen i senmiddelalderen på det nærmeste blev nedbrudt. Men de gamle kvadersten blev genanvendt ved opførelsen af det nye kor, og her genfinder vi hovedparten af dem. På kirkens nordside finder vi endog rester af den gamle korbue, anvendt som sokkel-sten. Ligeledes på nordsiden ses, at man har tænkt at bygge et sakristi i den østlige ende. Den gamle tilmurede kvindedør ses med en smuk gotisk spidsbue, mens den tilmurede præstedør i det planlagte sakristi afsluttes med en fladbue.
Tårnet, formentlig fra omkring år
1500, er et af de på egnen så velkendte styltetårne, lille og smalt,
med åbning mod vest, hvor klokkeren kunne stå i læ. På sydsiden
findes våbenhuset, som er af nyere dato, uden kamtakker som på
tårnet. Mod syd endvidere en åbning til et gravhvælv under kirken. Ved hver gudstjeneste fremlægges på
alteret Christian d. III's bibel fra 1550, den første samlede
Bibeloversættelse på dansk. Da Frederik d. II i 1569 fra Varbergs
belejring autoriserede Den danske Salmebog, omtalte han også de
mange Bibler, som var forsvundne fra kirkerne. Han fandt anledning
til at forordne, at såvel salmebog som Bibel og gudstjenesteordning
skulle lænkes fast i kirkerne. Det drastiske skridt finder
forklaring i, at alene Bibelen havde værdi som en okse. Samtidig
skulle præsten indestå med sit embede for bøgernes sikkerhed i
kirken. Alterskranken er fra omkring år 1700 og bærer ligesom alterskranken i Lyngby Kirke Krag-Høgvåbnet. Samme våben findes på lydhimlen over prædikestolen, med årstallet 1740.
Kirken fik sit første orgel opsat på et pulpitur ved vestgavlen i 1908. Det nuværende orgel er fra 1981. Når Albøge Kirke ikke er så rigt udstyret som Lyngby, skyldes det dels, at Lyngby Kirke har været pastoratets hovedkirke, men dels nok også, at ejerforholdet har været anderledes. Vi har set, at baroniet Høgholm har sat sit præg på kirken. Men tilknytningen til Fævejle synes i øvrigt ikke at have gjort sig gældende. I mange år har sognebevidstheden i Albøge bl.a. givet sig udslag i, at kirken var ejet af en række af sognets gårdejere. Først i 1951 blev Albøge Kirke selvejende. Albøge Kirke blev restaureret i
1990. Herunder fremdroges kalkmaleridekorationer på hvælvingernes
ribbebuer, som er samtidige med disse. Udover at der på væggene
findes syv viekors, er det de eneste kalkmalerier i kirken.
Oprindelige billeder og indskriptioner på altertavle og prædikestol
blev også draget frem, ligesom prædikestolens oprindelige udformning
blev genskabt.
|
|
|
Kirkens
indre. 
Ved
en testamentarisk gave fik Albøge menighedsråd mulighed for at lade
den gamle Bibel restaurere, så den nu igen fremstår i en indbinding,
som svarer til den tid, hvori den udkom. I næsten halvdelen af det
forgangne årtusind har den ligget på kirkens alter! Den var allerede
gammel, da Chr. IV regerede. Og da Søren Qvist, præsten i Vejlby,
blev halshugget på Albøge Tinghøj. - Christian III's Bibel er
udgivet kort efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Den indeholder en
række fornemme træsnit, men først og fremmest består dens betydning
i, at den har været et vigtigt led i videreførelsen af evangeliet
til senere slægtled, og det er denne Bibeludgivelse, som har været
altafgørende for bevarelsen af det danske sprog. Det er altså ikke
uden grund, at vi hæger om Bibelen på alteret i Albøge Kirke! Den er
ikke bare en stor sjældenhed, men den har også været med til at
præge os som kristne og som danske.
Selve
prædikestolen med skabsagtig opgang er fra begyndelsen af
1600-tallet. I prædikestolens billedfelter er den gamle udsmykning
med evangelistbilleder draget frem. 
