Sjov og hygge til Skt. Hans i Trustrup

Foto: David Christiansen/Steffen Tofteberg/ Mariann Vestergaard/Lone Knold
Redaktør: L. Knold
27. juni 2010

 

.

Foto: Mariann Vestergaard/Lone Lindgaard Knold

Trillebørerace

 

Med stor opbakning, godt vejr, latter, god stemning og hyggeligt selskab blev Sankt Hans aften afholdt i Trustrup bys gamle anlæg. Det gamle anlæg er inden for de seneste år, blevet "renoveret" og fremstår i dag som en hyggelig park, som ofte bliver brugt til forskellige træf og arrangementer. Den 23. juni, havde Kulturhuset og Trustrup Håndværker og Borgerforening indbudt alle interesserede til en hyggelig aften i parken.



Aften startede med forskellige konkurrencer. Første konkurrence krævede lidt kondi, men var også god for lattermusklerne. Trillebør race, og her holdt ingen sig tilbage. På skråningen i parken blev der kørt til på den markerede bane. 

Se sidste heat i trillebøre race, klik her

Næste konkurrence var støvlekast. Her var udfordringer både for børn og voksne. Tydeligt var det, at det var ikke det man kastede mest med der hjemme. Vildt farende støvler højt i luften blev set også.

Tredie og sidste konkurrence var æggeløb. Og det var ikke altid at det var en fordel at løbe hurtigst.



Tak til de mange sponsorer som havde sponseret præmierne til disse konkurrencer:
Skandinavisk Dyrepark
Trustrup Gaardbutik
OK Trustrup
HH Hair Design
Finn Bilde VVS


Lokale ildsjæl Svend Janerka holdte året båltale på talestolen under det frede træ i parken. Han slog et slag for ydringsfrihed og samvær. Vi skal tale mere sammen og ikke kun via sms og facebook. Værne om værdierne i lokalsamfundet, skolen, børnehaven og nærvær.



Midsommervisen blev sunget, mens bålet blev tændt og den flotte heks, som var lavet af børnene i børnenes hus (børnehaven), fløj afsted til Bloksbjerg.



FDF havde slået lejr i parken, hvor man kunne få en god snak med lederne og børnene. Popcorn og snobrød blev lave over bål og der var hygge i lejren.



Kulturhuset´s og Trustrup Håndværker- og Borgerforeningens bestyrelse takker for opbakningen omkring arrangementet.